
Medarbejderfond for VKR Gruppen har i mere end 30 år hjulpet medarbejdere og deres familier i mange forskellige situationer. Fonden har støttet aktiviteter i VKR Gruppens nærområder og uddelt Villum Kann Rasmussen Prisen til særligt udvalgte medarbejdere.
Fonden blev dannet i 1991 for at støtte medarbejderne og deres familier i hele verden. Siden dengang er der givet 8.146 donationer, og over 5.700 medarbejdere har modtaget støtte. Samtidig har flere end 2.300 projekter i VKR Gruppens lokalområder nydt godt af bevillinger fra fonden.
Fonden har en grundkapital på 350 millioner kr., som kommer fra donationer fra VILLUM FONDEN og fra VKR Holding. Det er renterne af grundkapitalen, der uddeles af Medarbejderfondens bestyrelse.
Selvom fonden i sin levetid har støttet mange formål, er det ikke muligt at imødekomme alle ansøgere. Medarbejderfonden uddeler bevillinger ud fra princippet ”mest trængende – størst støtte”.
Vores Mission og vision – i forskellige sprogversioner
VKR HOLDING A/S – læs om VKR Holding og VKR Gruppen
VILLUM FONDEN – læs om THE VELUX FOUNDATIONS
Se Michel Langrands præsentation af
Medarbejderfonden i anledning af 30 års jubilæet
Hvis du vil søge om støtte og har spørgsmål i den forbindelse, skal du tage kontakt til dit lokale indstillingsudvalg eller din lokale kontaktperson. I alle VKR Gruppens virksomheder har den lokale ledelse udpeget et udvalg eller en kontaktperson, som kan hjælpe dig med dine spørgsmål om Medarbejderfonden.
Hvis du ikke ved, hvem der sidder i indstillingsudvalget i din virksomhed, eller hvis du har spørgsmål om Medarbejderfonden, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.
Din ansøgning skal du indgive online: https://vkr.onlinelegat.dk/brugerlogon.aspx?bruger
Medarbejderfondens bestyrelse
Bestyrelsen
Medarbejderfondens bestyrelse mødes fire gange årligt og tager stilling til de modtagne ansøgninger. Bestyrelsen består af op til seks medlemmer fra virksomheder i gruppen. Medlemmerne vælges af henholdsvis VILLUM FONDEN og VKR Holding for en periode af to år, og hvert medlem kan højst sidde i bestyrelsen i otte år.








